I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og bombarderede den med artilleri.
I Fredericia havde oberst Niels Christian Lunding kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Frederik Rubeck Henrik von Bülow, et udfald for at sprænge belejringen. Der måtte forstærkninger til, for at planen kunne lykkes.
Slagplanen blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved Strib den 4. juli. Udfaldet skulle begynde kl. 01:00 den 6. juli.
På angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar i Fredericias gader. De skulle ud at møde slesvig-holstenernes 14.000 mand. Selv om danskerne var i overtal, havde modstanderne den store fordel, at de kæmpede fra befæstede stillinger.
Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til solopgang, hvor kampene blev afgjort, idet de danske styrker erobrede slesvig-holstenernes fæstningsanlæg og Bonins tropper flygtede.
Til minde og de menige landsoldaters indsats opførtes et sejrsmonument: Den tapre landsoldat, udført af Herman Wilhelm Bissen og opstillet i 1858.
Links
Danmarkshistorien.dk Wikipedia