Palmesøndag

Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge. Fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem. Den fejres sidste søndag før påske. Navnet kommer af evangeliernes beretning om, at folk strøede palmegrene foran Jesus, da han red ind i byen.

Den tidligste dato for Palmesøndag er 15. marts og den seneste er 18. april.

I 500-tallet samlede kristne i Jerusalem sig på Oliebjerget på palmesøndag. Efter læsning af evangeliet gik de i procession ind til byen. Traditionen spredte sig ret hurtigt til hele den østlige kirke.

I det 7. og 8. århundrede begyndte man i Vesten med skikken at bringe palmegrene til kirken, og i det 9. århundrede blev dette indført som en fast del af liturgien, og festen kan regnes som fuldt indført også i Vesten fra denne tid. Omfattende optog var fra 800-tallet særligt almindelige i det nordlige Frankrig. Kirkens portaler og i nogen tilfælde også byportene blev brugt som symboler på Jesus ankomst gennem Jerusalems porte.

Links

Folkekirken
Wikipedia