Opstilling af faner i anledning af H.K.H Prins Henriks bisættelse.

I anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Henriks bisættelse tirsdag den 20. februar kl. 11.00, vil der være mulighed for, at der kan opstilles faner fra militære enheder, soldater- og marineforeninger samt øvrige foreninger i en faneborg langs Vindebrogade  Fanerne vil kunne vise Prins Henriks båre en sidste hilsen i forbindelse med bårens kørsel fra Christiansborg Slotskirke.

Foreninger, der ønsker at deltage i faneborgen, kan fra kl. 09.30 til 10.30 ankomme til Kastellet via Kongeporten, hvor der anvises parkering. Kl. 10.30 vil der være instruktion, hvorefter der gennemføres bustransport til Thorvaldsens Plads via Stormbroen ved Nationalmusset.

Bemærk dog, at der ikke anvendes sort sørgeflor, sort fanesnor eller sorte fanekvaster.

Landsformand Erik Fage-Pedersen udtaler “Vi opfordrer alle civile foreninger, spejder, folkdanser mv. til og møde op med deres Dannebrogsfane. Bred derfor budskabet”.

 

Se besked fra H M Dronningens Adjudantstab

Print Friendly